Vi kom til Freddie ud på eftermiddagen. Det var et fantastisk syn der mødte os og vi blev taget imod af Freddie og hans kat Owen, en af de sødeste katte i verden. Da vi var kommet ind på værelset gik vi ned og snorklede. Om aftenen fik vi tunbøf og masser af andet mad. De næste par dage er det samme som vi lavede den første dag – svømmer og snorkler, og hver aften kommer katten Owen. Om aftenen kommer Freddie og spørger om folk har haft en god dag og forklarer hvad vi skal have i dag. Vi får først suppe også får vi en lille ret og så er der bufféen og den er altså stor. Owen kommer altid om aften og lægger sig ved siden af en eller anden. Han har et eller andet ved læben og han har mistet en tand, men han er stadigvæk sød.
Da vi skulle fra Freddie skulle vi med taxi, båd og taxi. Ombord på bopen mødte vi en dansk ung fyr ved navn Markus, som sædvanlig begyndte de at snakke. Da vi steg af båden havde vi aftalt at vi alle sammen tog på tsunamimuseet. Da vi var ca. halvvejs kom, tror jeg, hele Indonesiens ungdom, så lige pludselig var jeg blandt høje drenge, og piger, der var lidt højere ind mig. Der var kamp om hvem kunne tage flest billeder med blegansigterne👱🏻♀️. Da vi endelig var kommet ud gik turen til lufthavnen.
Da vi var kommet ud i lufthavnen sagde vi farvel til Markus og gik ind. Da vi kom ind og stod ved skranken og skulle have vores billetter skulle de lige have et billede med mig.
Da vi landede på et stop før Bali, skulle vi ud af flyet og vente 10 min for at gå ind i det samme fly 😂….
Esther seje ferie 